Til spejder har vi fællesskabet, sjov, ballade, glade børn og unge, leg, personlig udvikling, fede aktiviteter, bål, klatring, talent, geocaching, spejderløb, adventure race, ansvar, patruljeliv, pionering og lejrliv.
Som spejdere udvikler vi hele tiden hinandens talenter og ser det store spire i det små. Det betyder også, at hver spejderoplevelse tæller og vi gør en ære i, at have det sjovt og udvikler os, når vi er sammen.
Sådan bliver man LakseSpejder
Når man er 6-8 år er man spejder i mikrogrenen, og her laver man sjove og lærerige aktiviteter under en temaramme. Man lærer også at samarbejde og være en god kammerat. Og så tager man på tur og vinder dyster mod andre spejdere. Mikroerne mødes om torsdagen fra kl. 18-19.30.
Når man er 8-10 år, er man spejder i minigrenen, og her arbejder vi med junglebogen som temaramme. Vi lærer hinanden spejderfærdigheder, tager på tur og vinder også dyster mod andre spejdere. Vi mødes om torsdagen fra 18.30-20.00.
Er man 10-12 år, så er man spejder i juniorgrenen, og her laver vi sjove og spændende aktiviteter, mens vi er i patruljer. Vi hygger også, og tager på tur og dyster mod de andre. Vi har mødetid om mandagen fra 18.30-20.30.
Når man er 12-18 år, så er man spejder i troppen. Her udfordrer vi hinanden, lærer nye ting, leger, hygger og vinder spejderløb. Vi tager også ofte på tur. Vi har mødetid om mandagen fra 18.30-20.30.
Er man 18-24 år og gerne vil være spejder med os, har vi en seniorklan, hvor vi mødes en gang imellem til sjove og udfordrende møder/ture. Vil du høre mere, så kontakt klanlederen.